Unschooling er en filosofi, ikke en metode.
.
Det vigtigste jeg ville kunne skrive om unschooling, hvis det skulle gøres ultrakort, er dette: Det handler i bund og grund om at leve i nuet. Om at følge sit hjerte. Om at skabe og se muligheder. Ikke om at planlægge en hel masse “læring” og sørge for at den bliver skovlet ind i ungerne (via åbenlys dagsorden eller skjult manipulation). Næh. Unschooling er faktisk bare det levede liv. Uden bagtanker. Uden en hel masse didaktisk lir. Bare livet, som det nu engang udfolder sig. Og som man vælger at gribe det.
Ok. Det lyder jo fedt, men…virker det? Fungerer det?
Det er tit af de allerførste spørgsmål folk stiller, når talen falder på unschooling – det med hvorvidt det “fungerer” og svaret er jo, at det kommer vel an på, hvad man mener. Lad os kigge lidt på det?
Som Alfie Kohn i sin fabelagtige bog Unconditional Parenting så fint siger (dog ikke om unschooling specifikt, men pointen er den samme) så må vi altid stille flere spørgsmål i ét. “Does it work? That depends. Works to do what?”
Min egen opfattelse er, at unschooling ALTID fungerer – netop fordi det ikke skal! Fordi det ikke er en metode til at frembringe et bestemt resultat. Det er en filosofi. En m¨åde at forstå læring på. Læring og menneskelige relationer. Ja, egentlig er det vel en måde at forholde sige til selve livet på 😉
Men *fungerer* det så, som i er dagligdagen nem og harmonisk og oplever vi altid kun trivsel og glæde? Nej, det gør det da bestemt ikke altid. Men hvilken tilgang/filosofi gør det?
En af de allerstørste udfordringer ved unschooling (særligt når vi taler den brede definition) er præcist når ungerne ikke vælger som vi kunne have ønsket, eller havde håbet…men netop dér er vi også allerede ude af unschooling.
Fordi det i sin kerne handler om at træde ud af forventningerne, håbene, ønskerne, ambitionerne på andres vegne og i stedet favne det som ER og forholde os til det.
Og det er skidesvært!!
Lettere på nogle områder end på andre. Forskelligt for os alle hvor vi “kæmper”. Og hverken sort eller hvidt i forhold til hvad der er rigtigt – eller forkert. Men jeg hører tit folk sige at unschooling “ikke ville virke” for deres børn. Og det er altid, uden undtagelse efterfulgt af en statement som er en eller anden variant af “så ville han/hun aldrig eller kun…gøre x, y eller z”…
Men det er jo ikke unschooling der ikke “virker”. Det er os der ikke har integreret filosofien fuldt ud. Nok fordi det det først og fremmest handler om at give slip. Men sådan rigtigt, ægte slip. Og det er der ikke ret mange af os der mestrer 100%
Som John Holt meget rammende udtrykte det:
To trust children we must first learn to trust ourselves…and most of us were taught as children, that we could not be trusted.
love & light
Luna Maj