Samtaler
.

I dag var sådan en dag, hvor vi ingenting lavede. Eller. Det gjorde vi jo så alligevel 😉
Vi gik en lang tur ved vandet. Hoppede på hoppepude. Fandt konkylier i sandet. Kiggede på både til salg. Og snakkede om alt muligt undervejs. Lige fra hvordan man i gamle dage smurte fiskenet ind i tjære, for at de holdt længere til potentielle farer der lurer på internet og hvad man kan bygge i Minecraft eller hvor i Norge vi vil rejse hen for at se nordlys 🇳🇴
Og her har du faktisk kernen i vores hjemmeundervisning – de mange tusind samtaler der kontinuerligt finder sted. Det er her vi kommer omkring store og små emner, og kan reflektere og perspektivere sammen. Så når jeg siger, at vi ikke underviser så mener jeg dette. At den naturlige dialog er det bærende element i børnenes læring. Samtaler om alt mellem himmel og jord. Sommetider dybe. Nogle gange skøre. Til tider svære. Men altid givende. På et eller andet plan ❤️
Hvad ungernes udbytte af en specifik samtale er, går jeg til gengæld ikke rundt og måler på. Det er aldeles uinteressant. Fordi jeg VED jo det er der. Udbyttet. Læringen. Dannelsen. Jeg ved det og har tillid til det.
Fordi jeg har set det ske med mine egne børn, og med hundredevis af andre jeg har mødt i tidens løb ☺️
love & light,
Luna Maj