Nej, der er ikke noget de SKAL lære…

.

Så, unschooling. Og det er fint og alt det der, men…altså er der virkelig slet ikke noget de SKAL lære ???! [indsæt skeptisk-forbavset-chokeret ansigtsudtryk] 😲

Næh. Det er der faktisk ikke. Der er med garanti en hel masse ting der bliver *nødvendigt* at lære, eller *godt* at lære – men de ting kommer som regel ganske af sig selv. Eller, motivationen for at lære dem gør. Og er man motiveret, så lærer man. Mere kompliceret er det faktisk ikke.

Det bliver vi bare forledt til at tro, fordi vi ser børn i skolen der ikke gider. Eller har alverdens “indlæringsvanskeligheder”. Men må jeg godt lige spørge: Hvor mange voksne gider lære noget de ikke selv har valgt? Noget de ikke umiddelbart har brug for? Noget de ikke finder interessant? Nej vel 😉

Så, hvorfor tror vi så at børn gør? Eller nærmere, hvorfor bestemmer vi at de SKAL?

Bare lige lidt food-for-thought på sådan en november eftermiddag 🙂

Kærligst,
Luna Maj

Add a Comment

Your email address will not be published.