Lidt mere om det med frygt
.
Mit forrige opslag var også postet på IG og jeg må konstatere, at det ikke ligefrem var populært 😅🙈
Forsvindende få likes. Meget få reaktioner. Nogle er endda holdt helt op med at læse med. Ikke at noget af det er specielt vigtigt for mig. Men det er jo et udtryk for, at jeg åbenbart må have rørt ved noget, der tydeligvis er et følsomt emne!! Så derfor skriver jeg lige lidt mere om det 😬
Det handlede om frygt. Og om ikke at lade sig styre af det. Man kan indvende, at frygt er naturligt og alle har jo nok noget de er bange for. Ja. Men at noget er naturligt, betyder jo ikke at det er rationelt. Eller sundt. Og frygt er bare ikke sundt, uanset årsag. Faktisk er det enormt u-sundt. Både for krop og sjæl. Frygt tærer og nedbryder. Og især blokerer det. Frygt begrænser os, fordi det sætter en barriere for hvad vi kan og hvad vi gør. Men når vi overvinder vores frygt, så vokser vi. Så blomstrer vi. Så jubler vi. Helt vildt, nogle gange. Fordi livet på den anden side af frygten altid er bedre, ikk?
Det handler jo ikke om at der ingenting er at være bange for, nogen steder eller nogensinde. Selvfølgelig er der det! Jeg har da også ting jeg er bange for. Nogle mere håndgribelige end andre 🕷😜
Altså, verden og livet ER da ved grød til tider skræmmende – på alle mulige måder. Og når jeg taler om at leve frygtløst, så mener jeg ikke, at man skal ignorere tydelige farer eller gøre overilede eller idiotiske ting, bare fordi “jeg er ikke bange”-agtigt.
Det jeg mener er, at når jeg VÆLGER at leve i en ånd af tillid (til livet, til Gud, til andre, til mig selv…) så får frygt og bekymring bare helt automatisk meget mindre plads i min hjerne. Og i mit hjerte. Generelt. Når jeg går verden i møde med troen på at alt er godt, ultimativt, så oplever jeg en langt større evne hos mig selv til at opnå, udrette og håndtere alverdens ting. Og jo mere jeg oplever det – jo mere baghjul får tvivl, bekymring, spekulationer og alt andet der dybest set bunder i en eller anden form for frygt. Og så kører der en form for positiv selvopfyldende profeti. En opbyggende, selvforstærkende proces.
Muligvis giver det her ingen mening whatsoever for dig derude 😂 men det er sådan jeg kan forklare det lige nu. I virkeligheden har det her masser af navne, tror jeg. Nu er jeg selv erklæret jesusfreak og Bibelen taler om tro der flytter bjerge. Og om en grundlæggende tillid til at ham deroppe har styr på lortet. Men kært barn har som bekendt mange navne, og det er jo det samme princip man genfinder i Law of Attraction eller buddhismens fokus på at lære at give slip og hvile i det som *er*
Børn har ofte en langt bedre evne til de her ting, især til det med at leve i nuet. Og når jeg kan mærke mig selv slingre ud af kurs, og begynde at lade frygten tale hvor den i realiteten ikke skal, så hjælper det altid at kigge på mine unger, der som oftest ikke ejer skyggen af en bekymring 😂 de springer bare ud i livet og tager hver dag som den kommer. Måske er det i øvrigt derfor man siger, at Guds rige hører børnene til.
Who knows?
love & light
Luna Maj