Købekraft er et farligt ord!
.
Købekraft er lidt et farligt ord synes jeg, og i hvert fald en aldeles forkert målestok for, om det går godt i samfundet eller ej. Når vi hele tiden fokuserer på hvor mange penge folk har mellem hænderne og hvor meget de kan forbruge, kommer der jo uundgåeligt til at blive sat lighedstegn mellem rigdom og lykke – og så kan vi fyre nok så mange floskler af sideløbende, om at penge ikke er alt osv. Faktum er, at i den kollektive bevidsthed der ER penge (og forbrug) en ufattelig stor del af “det gode liv” 💰
Vi har så en målestok vi kalder fattigdomsgrænsen. Sidst jeg læste om det, var den på lige over 13000kr/mdr. for en enlig med et barn og 21000kr for en familie på fire. Ehm. Det er altså ikke fattigt!! Heller ikke i Danmark. Og det er da sindssygt uhensigtsmæssigt, at vi vælger at tale om lavere indkomster på den måde? Det skaber en afsavnsretorik og baserer sig i øvrigt på en levestandard der hviler på uhæmmet vækst og forbrug. Ikke ligefrem et bæredygtigt udgangspunkt!
Problemet med det er, at vi som samfund bilder folk ind, at lykken og det gode liv (ja faktisk bare et anstændigt liv) findes for enden af et Dankort. Nyt tøj, ny iphone, nye møbler, ny fladskærm, nyt nyt nyt og bedre hele tiden. Dyre børnefødselsdage og konfirmationer. All-inclusive ferierejser til sydens sol. Så tror da pokker, at folk kommer til at opfatte sig selv som “fattige” når der ikke er råd til at understøtte et konstant voksende forbrug på alle niveauer 😱
I stedet for at fortælle folk at de er fattige, og dermed holde liv i en forestilling om at man kun kan leve godt hvis man har (mange) penge, tror jeg det ville det hjælpe os langt mere som samfund, hvis vi mennesker lærte at være tilfredse med mindre og glade for det vi har, først og fremmest.
Lad os arbejde på at ændre den kollektive opfattelse af hvad et “godt” liv er? Og lad os hjælpe hinanden med at se muligheder fremfor begrænsninger!
love & light,
Luna Maj