Hvad er unschooling?

“What is most important and valuable about the home as a base for children’s growth into the world is not that it is a better school than the schools, but that it isn’t a school at all.

– John Holt

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tips og tricks i indbakken

Unschooling en måde at forstå læring på, hvor ejerskabet over processen 100% ligger hos barnet. I korte træk er filosofien baseret på tre søjler: frihed, respekt og tillid.

Frihed til at lære det man selv ønsker, på det tidspunkt og på den måde som som giver mening for den enkelte. Respekt for barnets ret til at vælge og fravælge frit. Tillid til at læring sker, også når man ikke formaliserer og systematiserer den på barnets vegne.

Unschooling gør op med en række forældede ideer om læring, blandt andet:

– at der er en samlet mængde viden og kompetencer som ALLE skal have
– at man kun kan lære noget ved at blive undervist i det
– at der er en tidsmæssig grænse for hvornår noget skal læres
– at der overhovedet er noget der SKAL læres
– at læring kun kan finde sted når det er italesat og struktureret
– at ydre styring er nødvendigt for at læring finder sted

samt mange andre postulater og indgroede overbevisninger om indlæring og menneskelige relationer!

Hvis begrebet er nyt for dig, kan du med fordel læse nogle af mine blogindlæg i kategorien unschooling.

Du kan også lytte til denne podcast eller dette interview hvor jeg snakker en hel masse om det og om livet udenfor kasserne i det hele taget!

Jeg anbefaler desuden stærkt Pam Laricchias hjemmeside og ikke mindst hendes e-bøger. De er korte, letlæste og utrolig konkrete og informative. For en bredere analyse af hvordan skolesystemet og den præmis det bygger på påvirker hele vores samfund, er bogen Deschooling Society et absolut must, og den kan faktisk endda opstøves på dansk!

Og så kommer man naturligvis ikke udenom ‘grundlæggeren’ af hele unschooling-begrebet John Holt eller tidligere Teacher of The Year i NY, John Taylor Gatto, hvis knivskarpe skriv The Seven Lesson School Teacher i den grad giver stof til eftertanke.

Der er MANGE andre relevante og virkelig gode ressourcer derude, så for blot at nævne nogle få: Sandra Dodd, Peter Gray, Joyce Fetteroll, Alfie Kohn og Naomi Aldort. De to sidstnævnte skriver ikke om unschooling som sådan, men om læring generelt og om forældreskab.

Skriv dit værdigrundlag ned!

Jeg anbefaler kraftigt, at man udarbejder en præsentation af sit værdigrundlag når man vælger at unschoole, da det ellers kan være svært at for den kommunale tilsynsførende at forstå hvad det handler om. Du kan læse vores her 🙂

Brug for hjælp?

Mentorsamtaler.
Jeg tilbyder vejledning og sparring i form af uformelle og afslappede mentorsamtaler. Vi snakker om hverdagen med unschooling, mødet med tilsyn, deschooling-processen eller hvad som helst andet du har på hjerte. Læs mere HER

Foredrag & Workshops.
Inspiration og sparring i små grupper. Læs mere og se datoer HER