Fra indbakken: Mit barn er huleboer og gamer meget…

.

SPØRGSMÅL: Min søn på 8 har gennem lang tid mistrives i skolen og jeg overvejer at tage ham ud og unschoole. Jeg er dog bekymret fordi det er svært at hive ham ud af hans hule med gaming og YouTube. Det er kun hvis vi laver noget sammen eller der er legekammerater han kan det. Hvordan ved jeg om det en dag bliver anderledes?

Jeg tænker det er helt normalt, at det er svært at hive en 8-årig i skolevægring ud af hans hule 🙂 Formentlig hygger han sig, når han sidder der og det står jo i skarp kontrast til hvad han oplever i skolen. Umiddelbart ville jeg ikke bekymre mig, dels fordi man ser det hele tiden, at der er en periode med deschooling for barnet, hvor de simpelthen lige skal lande i friheden og trygheden som er ny for dem efter skolestop. Dels er der helt lavpraktisk noget med tid, hvor skolebørn jo helt automatisk er tidsmæssigt begrænsede i deres forbrug af gaming osv, og derfor vil have tendens til at gå all in når de endelig kan…

For mere om præcis den problemstilling:
Economics of Restricting TV Watching of Children

Og så er det vinter lige nu. Hos os er det altid lig med en stor stigning i “huleri” og skærmforbrug. Jeg oplever at pendulet helt naturligt svinger mod andre aktiviteter, når det er forår og sommer.

Du kan ikke VIDE om det bliver anderledes nej, men du kan skabe rammerne for, at der er rig mulighed for at lave en masse forskelligt, og så er der meget stor sandsynlighed for, at din dreng med tiden vil lande på det niveau af gaming og youtube der passer til HAM.

Om det er så er mange eller få timer i ugen vil afhænge af hans personlighed og interesser, men han får helt sikkert noget ud af det, både læringsmæssigt og personligt, når det er et aktivt tilvalg og ikke simpelt tidsfordriv eller en coping strategi for eksempel.

kh,
Luna Maj

Add a Comment

Your email address will not be published.