Forældreskab

.

Er du træt af konflikter og kampe med dine børn om sengetider, lektier, pligter, skærmtid og alt muligt andet? Det kan jeg godt forstå! Heldigvis behøver det ikke at være sådan. Du kan (gen)skabe et fredfyldt og harmonisk familieliv, ved hjælp af et skift i mindset.

De fleste af os ved godt, at vi alle sammen bærer rundt på mental baggage af forskellig art, men de færreste er klar over HVOR stor en hurdle den oppakning i realiteten ofte er i vores liv.

Hvis vi ønsker at leve et liv i ægte frihed, og ikke mindst tilbyde vores børn det samme, så er det ganske enkelt så godt som umuligt at trives i det som forældre, hvis vi ikke får pakket ud og ryddet op i vores eget mentale pulterrum først!

Deschooling er betegnelsen for den oprydningsproces. Det er den udvikling vi gennemgår som mennesker og som forældre, når vi laver skyggearbejdet og stiller os ansigt til ansigt med vores egne overleverede overbevisninger og medbragte barndomstraumer. Når vi tør undersøge de ting der trigger os og stille spørgsmålstegn ved etablerede kulturelle ‘sandheder’ og samfundsmæssige normer.

Hvorfor?

Hvorfor gøre dette arbejde? Hvorfor påbegynde den enorme og livslange rejse det er, at udfordre sig selv og sine egne dæmoner, når den rejse er både lang, kompliceret og følelsesmæssigt udfordrende, oftest endda ubekvem?

Fordi du ønsker at stoppe det inter-generationelle trauma med dig!

Du ønsker at dine børn skal vokse op og bære mindst muligt skyggearbejde med sig ind i voksenalderen. At de kan hvile 100% i dem selv og deres eget værd, uden først at skulle pakke 1000kg mental bagage ud. Du ønsker at dine børn skal kunne leve allerede NU som de frie, suveræne mennesker de er.

Ved at ændre den måde vi er forældre på i dag, og implementere et nyt og ligeværdigt børnesyn, kan vi forhåbentlig være med til at skabe en gennemgribende samfundsændring for de kommende generationer.

Bliv dine børns medspiller, i stedet for modspiller.

Deschooling hjælper dig med at opbygge et frihedsbaseret familieliv, hvor relationen er i fokus og opdragelsen erstattes med et reelt partnerskab bygget på frihed, tillid og respekt. Begge veje.

Opskriften er enkel: slip kontrolbehovet og sæt børnene fri!

Enkelt er dog langt fra det samme som NEMT, og de fleste af os har en mere eller mindre omfattende rejse ind i os selv foran os, før vi kan forstå og omfavne det grundlæggende paradigmeskifte.

Hjælp og sparring fra hjertet!

Jeg har langt fra de perfekte svar på alt, men med fire børn og over 20 års deschooling i bagagen har jeg efterhånden en hel del erfaring på både godt og ondt – og den vil jeg hjertens gerne dele med dig!

Jeg kan for eksempel støtte dig i at:

  • forny relationen til dit barn/teenager
  • få øje på dine ubevidste skyggesider
  • arbejde med dine triggere
  • løse specifikke opdragelsesproblemer

En enkeltstående mentorsamtale koster 680kr. Prisen på et længere forløb er individuel og afhænger af din situation og behov.

book en gratis afklarende samtale