Bagom Spejlet

.

Næste holdstart: Tirsdag d. 26/10 – Tilmeld dig HER
OBS: Tilmelding lukker 15/10!

Føler du sommetider det er svært at slippe bekymringer eller kontrolbehov i forhold til dine børns læring? Er du nervøs for tilsyn? Møder du kritik eller manglende forståelse fra venner/familie overfor jeres valg om unschooling? Eller er du bare generelt nysgerrig på at udforske og forstærke din egen deschooling?

Så tag med os på en dybdegående rejse “Bagom Spejlet” og få viden, værktøjer og inspiration til at stå stærkt i dit valg af unschooling!

Vi har kaldt forløbet Bagom Spejlet, fordi både vores børn og verden omkring os dybest set agerer som et spejl, når vi skal forstå og afkode vores egne tankemønstre, følelser og reaktioner. Deschooling er hele processen i at se bagom alt det, for at lære os selv at kende (igen) og give slip på alt det der ikke tjener os – både som individer og i vores rolle som unschooling-forældre.

Hvad er Bagom Spejlet?

Bagom Spejlet er et dybdegående 6-ugers forløb, hvor vi har samlet alt det bedste fra vores egne mangeårige erfaringer og fra nogle af de helt store klassikere indenfor unschooling og forældreskab, og sammensat et unikt og udviklende forløb til dig som ønsker at forstå og dynamisere din deschooling-proces.

Du kommer til at tænke dybe tanker og gå på opdagelse i unschooling som lærings- og livsfilosofi i selskab med blandt andet Sandra Dodd, Ivan Illich, Alfie Kohn, vores egen Jesper Juul og mange flere.

Hvad kan jeg forvente?

På forløbet dykker vi ned i begrebet deschooling gennem reflekterende og undersøgende sparring og dialog. Forvent at blive både inspireret og udfordret på alt det du troede du vidste om verden og om dig selv!

I alt 22 timer fordelt på 11 mødegange. Vi mødes online to gange om ugen og du skal forvente at afsætte tid til forberedelse mellem hver session. Det kan være tekster der skal læses, en video, podcast, spørgsmål at tænke over eller andet. Hvor meget tid du bruger på dette, afgør du selv i forhold til din individuelle situation, men vi anbefaler mindst et par timer om ugen og meget gerne mere.

Programmet for de seks uger ser sådan ud:

Modul 1. Unschooling – et radikalt paradigmeskift!

Uge 1: Hvad er egentlig unschooling? Vi dykker ned i filosofiens kerneværdier og arbejder med at forstå og italesætte det grundlæggende paradigmeskift.

Uge 2: Deschooling som begreb. Her handler det om hvad deschooling består i og hvorfor det er svært. Vi ser nærmere på strukturer og fortællinger i samfundet, på kulturelle “sandheder” og på betydningen af vores egen bagage.

Modul 2. Deschooling i praksis

Uge 3: Roadblocks. Hvilke udfordringer møder vi i hverdagen med unschooling og hvordan kan vi gribe dem an? I denne uge identificerer og dissekerer vi forskellige problemer der kan opstå på vores vej, og arbejder med forskellige konkrete værktøjer som fx. reframing og S.A.L.V.E der kan bruges til at forstærke bevidstheden omkring vores reaktioner og tankemønstre.

Uge 4: Hverdagen med unschooling. Ugens tema er læring og læringsmekanismer i et unschooling-perspektiv. Hvordan ser fri og naturlig læring ud, og hvordan faciliterer vi den?

Modul 3. Fri læring i en skolet verden.

Uge 5: Dokumentation og tilsyn. I denne uge arbejder vi konkret med hvordan man som unschooler kan opfylde den gældende danske lovgivning i forhold til hjemmeundervisning. Vi ser på forskellige dokumentationsformer og på værktøjer til at opnå en god dialog med det kommunale tilsyn.

Uge 6: Hvad så bagefter? Med udgangspunkt i filmen Self-Taught, dykker vi ned i et emne som fylder hos mange nye unschoolere, nemlig hvordan børn som vokser op med fri læring klarer sig videre hen.

Hvornår foregår det?

Vi starter i uge 43 – med første mødegang tirsdag d. 26/10 kl. 19-21. Datoerne for de resterende mødegange vil her blive fastlagt i fællesskab, men sessionerne vil som udgangspunkt ligge i tidsrummet 19-21 på hverdagsaftener og 10-12 lørdag/søndag.

Hvad koster det?

PRIS
2250 kr
Prisen inkluderer en opfølgende personlig mentorsamtale.

Prisen er pr. deltager, men er I et forældrepar der ønsker at deltage sammen, tilbyder vi i så fald en særlig familierabat på 25%.

Vi synes at alle skal have muligheden for at kunne deltage. Prisen er derfor allerede sat så lavt som muligt, men hvis du har brug for det, kan du sagtens få delt betalingen op. Kontakt os for mere info herom.

Hvordan kommer jeg med?

Du tilmelder dig ved at klikke lige HER
OBS: tilmeldingsfrist 15/10

Vi glæder os HELT VILDT til at dykke ned i deschoolingens udfordrende og spændende univers sammen med jer!

Kærlig hilsen,
Vanilla & Luna Maj